2-2 Derfor bør de engelsktalende støtte esperanto

Derfor bør de engelsktalende støtte esperanto

Alle er vindere hvis vi får en verden hvor alle mennesker i alle verdens lande let kan udbytte tanker med hinanden. Hvis almindelige mennesker kan nå hinanden og åbne en dialog, ved siden af politikerne, så vil de almindelige mennesker ikke holde nogen dialog uden istedet tusind dialoger hvor nye lösninger til fälles forståelse og ökonomisk tilväkst vil gro og et uendeligt antal af venskabsbånd vil knyttes. En sådan verden bliver en tryggere verden og en meget behageligere verden. For at dette skal blive virkelighed, kræves der at vi mennesker bliver enige om et let lärt sprog, for international kommunikation, et sprog, som er alles sprog og ikke tilhører nogen nation. Dette sprog behöver ikke nödvendigvis at väre esperanto.

Et sådant sprog er fx en vigtig nögle til varagtig fred i Mellemösten. Trods sin rigdom på olie er arabverdenen en af verdens mest underudviklede regioner. Fx er 43 procent af alle voksne araber analfabeter sammenlignet med et u-landsgennemsnit på 29 procent. Mange millioner börn mellem 6 og 15 går ikke engang i skole. Alt siden kalifen al-Mamuns tid i begyndelsen af 800-tallet er kun 100 000 böger oversat til arabisk. Det er lige så mange som årlig bliver oversat til spansk.

Ifölge Verdensbankens statistik understiger den totale eksport fra arablandene Finlands eksport, hvis man bortser fra olien. Finland har fem millioner indbyggere medens arablandene har 280 millioner. Hver femte araber har mindre end to $ om dagen at leve på.

Den eneste måde at bryde arabverdenens relative isolering er at höje folkets uddannelsesniveau og sprogviden. Öget viden i et internationalt sprog ville bane vej for en åbning for nye tanker, ny teknik og nye lösninger. På grund af den udbredte fjendtlighed mod alt engelskt og amerikanskt er det närmest udelukket at vejen til öget sprogviden går via det engelske sprog. Först når arabverdenens folk begynder at kunne kommunicere med og forstå omverdenen kan de välge deres egen vej. Optimistiskt? Ja. Urealistiskt? Nej. Jeg tror at det almindelige private lille menneske er et fredeligt väsen som vil leve i enighed med omverdenen. Men for at nå enighed behöves der en dialog.

Hvordan vil vi kunne fremme en positiv udvikling i Afghanistan? Har du nogen idé?

Et värn

Et fälles internationalt sprog er ikke en trussel mod uden et värn for de mange sprog som nu er truede af udrydelse. Det er vigtigt med et sprogligt mangefold da sproget er stärkt integreret med vores identitet og desuden en bärer af kulturen. En verden hvori et mangefold af sprog og kulturer lever side om side, uden at föle sig truede af hinanden, vil väre en fredeligere og lykkeligere verden, en verden hvor mennesker ikke behöver at föle sig fremmede for hinanden.

Latin, fransk, portugisisk, spansk, alle har de väret dominerende verdenssprog, og alle troede at sådan skulle det forblive. En af hovedgrundene til at ikke Nationernes Forbund antog esperanto som fälles sprog var at repräsentanterne for den tids diplomatiske sprog, franskmändene, blokkerede det da de troede at fransk ville forblive det dominerende internationale sprog.

For mindre end 15 år siden var det russiske sprog det sovjetiske imperiums sprog og det sprog der fx blev brugt ved kommunikationen mellem de forskellige delrepublikker. Russisk var også det förste fremmedsprog i skolerne, for dem der ikke havde det som modersmål . Idag anvendes mere og mere det engelske prog som mellemstatligt kommunikationsmiddel mellem de tidligere sovjetrepublikker og engelsk har også nästen helt overtaget rollen som förste fremmedsprog. Mängder af lärere i russisk er blevet arbejdslöse. Vem kunne ane dette?

Gennem det engelske sprogs dominance har man i de engelsktalende lande gennemgående mangelfuld viden i andre sprog, hvad der mindsker forståelsen for kulturer udenfor den egne sfäre. Det er först når man lärer om andre kulturer som man får perspektiv på sin egen. Et Europa eller en verden, hvor alle kan esperanto ville blive et Europa eller en verden hvor mennesker let ville kunne udbytte tanker og let kunne läre at forstå andre mennesker og kulturer. Det ville berige alle.