Lidt historik
At läre esperanto
”En femtedel af befolkningen er hele tiden imod alting.” - Robert Kennedy.
Mange EU-politikere er modstandere til esperanto. Jeg tror at de ser sproget som en trussel mod deres egen velaflönnede tilvärelse som EU-politikere. En beslutning om at esperanto skal blive EU´s arbejdssprog ville medföre at de selv må läre sproget og det har de ikke tid til eller lyst med. Hvis de ikke lärer sproget så risikerer de at blive erstattede af andre fra hjemlandet. Derfor tror jeg aldrig at forslaget om esperanto vil kunne samle en majoritet i Europaparlamentet. Forslaget må föres frem i det Europäiske Råd eller Ministerrådet, eller kollektivt, som et krav fra flere af de nuvärende og blivende medlemsstater.
En anden gruppe der er modstander til esperanto er en del tolke, oversättere, sproglärere og andre der har investeret flere år af deres liv til at läre et sprog så godt at de kan forsörge sig på det. Mange sprogmennesker (men langt fra alle) ser esperanto som en trussel, en trussel om arbejdslöshed eller kraftigt forvärret ökonomi. Jeg vil her pege på at for mennesker med god sprogviden går det meget hurtigt at läre esperanto og behovet for esperantolärere vil blive meget stort. Under en overgangstid på flere år vil der behöves tolke og oversättere, dygtige på esperanto. For övrigt vil der altid väre brug for sproglärere og oversättere.
Mange sproglärere og andre der arbejder med sprog er entusiastiske over esperanto.
Men de som arbejder som oversättere, tolke og sproglärere er jo eksperter på sprog. Burde man ikke lytte til dem? Man skulle kunne mene det, men erfaringsmässigt har eksperterne ofte väret de hårdeste modstandere til sådane forandringer som ramt dem selv.
Eksemplerne er utallige. Et eksempel er 0, 1, 2, 3, 4… Det moderne talsystem d v s. det decimale positionssystem som födtes i Indien for 1700 år siden. Når dette regnesystem, via araberne, nåede frem til et middelalders Europa, hvordan blev så reaktionen? Tog den davärende tids matematiker taknemmeligt imod indföringen af den nye metode? Nej, det gjorde de absolut ikke. Når man i Europa på den tid skulle udföre beregninger, brugte man komplicerede operationer med regnebrät og der krävedes universitetsuddannelse for at beherske multiplikation. Modstanden mod det nye system var länge kompakt thi kunsten at regne var forbeholdt en lille elite og tanken på at folket skulle få adgang til denne ädle kunst sås som noget meget truende. Vi ved alle hvilken side der vandt. Denne sejer var ikke bare en sejer for matematiken men også, i forlängelsen, en sejer for demokrati og ligestilling. Endnu så länge er tallene det eneste helt internationale sprog vi har. Läs mere herom i Georges Ifrahs bog Räknekonstens kulturhistoria. Från forntiden till dataåldern, del 2 eller i The Universal History of Numbers: From Prehistory to the Invention of the Computer.
Inden for esperantobevägelsen findes nogle få modstandere til at esperanto bliver et fälles arbejdssprog for EU og FN. Vil de at esperanto skal väre en lille gruppes hemmelige sprog?
Så har vi dem der er bange for alt nyt og udenlandskt. Men uden undtagelser så tror jeg at de vil acceptere esperanto så snart de indser fordelene. Thi esperanto vil väre et värn for alle nationale sprog, også for det engelske. Det er korrekt at slå vagt om sit eget sprog og sin egen kultur men dette forhindrer ikke forståelsen for at andre vil bevare deres sprog og kultur. Vi har alle vores historie som vi skal värne om og äre.
Mange föler sig sikre i deres hjörne af verden, sikre bag sprogbarriererne. Måske er de bange for at landet skal oversvömmes af flygtninge og invandrere. Dette er to forskellige spörgsmål. Enten vi välger esperanto eller ikke så afgöres et lands flygtninge- og indvandringspolitik af dem som har magten i landet og ikke af flygtningene selv. I en verden hvor mange kan esperanto vil mange af årsagerne til verdens flygtningeproblemer mindske eller forsvinde.
Eksportindrettede virksomheder i den engelsktalende verden har konkurrencefordele af det engelske sprogs dominance. Mange af disse virksomheder vil på alle måder modarbejde esperanto. Det er dumt og först og fremmest kortsigtet fordi i det lange löb vil esperanto fremme verdenshandelen og udbyttet af ideer mellem landene. Det vil alle tjene på, både fattige og rige. Verdensökonomien er ikke som en lagkage hvor der bliver mindre tilbage til de övrige hvis nogen tager en större bid. Alle kan få större bidder.
I en del totalitäre stater vil esperanto, forgäves, modarbejdes thi med et let lärt fälles internationalt sprog så vil det blive meget svärere for regeringerne at före folket bag lyset som de kan nu, beskyttede bag sprogbarrierer.
Via det nye internationale sprog vil ideer om respekt for det lille menneske, ideer om ytringsfrihed, demokrati, kvindens selvfölgelige rettigheder, ökonomisk frihed, korruptionens destruktivitet og indholdet i de Forenede Nationers Deklaration om de menneskelige rettigheder nå ud i verden og på sigt give en sikrere verden, en verden med mindre lidelse.
Via esperanto vil alle kunne tage del af verdens viden og verdens ökonomiske og politiske debat. Jo mere velinformeret en person er jo mindre er risikoen for at han bliver fanatiker. Intet regime vil kunne forhindre at nogle videbegärlige borgere på egen hånd lärer esperanto, måske via radiokursus fra andre lande eller gennem indsmuglede läreböger, thi så let er esperanto. Sprogviden åbner veje til demokrati. I menneskelighedens historie er det aldrig sket at to demokratier har väret i krig med hinanden
Hvorfor forböd i 1937 både Stalin og Hitler esperanto? Blev de bange?
Hadets og eneväldets apostler, de som undgår den fri debat, de som vil at folket okritiskt skal acceptere deres forkyndelse, de er imod esperanto.
En given og farlig modstander til esperanto er de internationale kriminelle syndikater. Se ovenfor under rubriken: Sprog, et spörgsmål om tryghed.
Nogle modarbejder esperanto fordi de mener at der findes et endnu bedre internationalt sprog. Nogle taler for interlingua, andre volapük, andre ido, andre novial, andre occidental, andre Ling og atter andre latin, for at ikke tale om alle dem der anser at kun engelsk, tysk, fransk eller spansk ville väre det mest velegnede sprog.
Naturligvis bör ansvarlige inden for EU forudsätningslöst granske de forskellige alternativer.
Lidt historik |
Indholdsfortegnelse | At läre esperanto |