At läre esperanto

Erfaring viser at den der först lärer esperanto hurtigere kan läre andre sprog, delvis fordi at esperanto med sin regelmässige og logiske opbygning giver god forståelse for grammatik, delvis fordi at esperanto först og fremmest er opbygget af internationale ord, 80 procent af ordstammerne er hentede fra latinet og romanske sprog, men esperanto har også hentet ord fra gräsk, russisisk, tysk og engelsk. Det der bidrager til at esperanto underletter at läre andre sprog turde også väre at det har vist sig skabe en positiv indstilling til at läre sprog eftersom det er så let lärt at eleverne allerede efter nogle uger kan begynde at före lettere samtaler på sproget. Esperanto giver, med sin klarhed og logik, en fölelse for sprog og en god basis for at läre andre sprog.

Der findes mindst 1000 familier rundt om i verden, som bruger esperanto som familieprog. Disse familier er i regel opstået gennem at en kvinde og en mand med forskellige modersmål har truffets på nogen esperantokonference.

Malvarma

Takket väre sprogets opbygning behöver man ikke läre ligeså mange ord som man må når man lärer andre sprog. En og samme ordstamme forårsager flere ord gennem tilläg af forskellige forstavelser og endelser. Fx hvis man sätter mal foran et ord så får man dets modsats-

Varm er varma.
kold er malvarma.
lys er lumo.
mörke er mallumo.

Ta fx det danske ord landsmand. Det er på esperanto opbygget som fölger:

sam(a) samme, lige. alle adjektier ender på a
land(o) land alle substantiver ender på o
ano indbygger
samlandano landsmand
samurbano en person fra samme by urbo = by
saminsulano en person fra samme ö insulo = ö
samlingvano person der taler samme sprog lingvo = sprog
skrift er skribo, substantiver ender på -o
at skrive, skribi verber ender på -i
skriftligt, skribe adverbier ender på -e
skriftlig, skriba adjektiver ender på -a

Substantiver (navneord) ender altid på -o

domo hus
knabo dreng
muziko musik
skribo skrift
hundo hund

Adjektiver (tillägsord) (egenskaber) ender altid på -a

granda stor
juna ung
skriba skriftlig

La er den bestemte artikel. Den böjes aldrig.

La hundo hunden. La hundo estas blanka (Hunden er hvid).
La domo huset
La knabo drengen
La tablo bordet
La floro blomsten

Nogen ubestemt artikel findes ikke.

hundo hund, en hund
domo hus, et hus

Oversät:

ronda ringo en rund ring
rapida biciklo en hurtig cykel
forta kafo stärk kaffe
varma akvo varmt vand

Verber (udsagnsord) (handlinger) får i grundformen endelsen -i

esti at väre
vidi at se
skribi at skrive

Numeralier (talord):

0 nul
1 unu
2 du
3 tri
4 kvar
5 kvin
6 ses
7 sep
8 ok
9 naux (Vedr ux, se alfabetet nedanfor.)
10 dek
11 dek unu
12 dek du
20 dudek
25 dudek kvin
100 cent
237 ducent tridek sep
1000 mil
1780 mil sepcent okdek

Kan du oversätte fölgende ord til dansk? Betoningen (stavelseaccenten) er altid på den nästsidste stavelse. Däk over den höjre spalte.

adreso adresse
biero öl
doktoro läge
hospitalo sygehus
komforta bekvem, komfortabel
kato kat
radio radio
sukero sukker
tablo bord
telfono telefon
vino vin

Mere om hvordan man danner ord: Med hjelp af präfiks (forstavelser) eller suffiks (efterstavelser) dannes mängder af nye ord fra en ordstamme. Eksempler på präfiks, mal- danner modsatsord.

bona godt
malbona dårlig
longa lang
mallonga kort
fermi lukke
malfermi åbne
pli mere
malpli mindre
varma varm
malvarma kold
varmo varme
malvarmo kulde

Hver ordstamme kan forårsage flere nye ord somme tider hen imod et femtital, kun gennem at kombineres med forskellige for- eller efterstavelser. Samtidig bliver antallet ord man må läre drastisk mindre. Endelsen –eg markerer en forstörrelse eller forstärkning og –et betegner en formindskelse eller forsvagning. Således kan man af fx domo = hus danne domoj = flere huse (-j oplyser om pluralis), dometo = et lille hus eller hytte, domego = et stort hus. Pordo = dör og pordego = en stor dör, pordeto = en lille dör. Varma = varm, varmega = hed, varmeta = lun.

Präfikset re- giver betydelsen atter, igen, tilbage.

relegi läse om (legi - läse)
reveni komme tilbage (veni - komme)

eksempler på suffiks, -id, betegner unge

birdido fugleunge (birdo - fugl) engelsk: bird - nestling
hundido hundevalp (hundo - hund) dog - puppy
catido killing (cato - kat) cat - kitten

Suffiks -in informerer om kvindeligt kön.

hundino täve
bovino ko (virbovo - tyr)

Ami betyder ”(at) elske”. Den der har lärt nogle for- og efterstavelser danner nemt nye ord.

Amo kärlighed (substantiver ender altid på -o)
Amego passion (-eg beskriver forstörrende, forstärkende)
Amas elsker (-as beskriver präsensform, nutid)
Ekamas blive forelsket (ek- beskriver begyndende eller kortvarig handling)
Ametas elsker lidt, synes om (-et beskriver formindskelse, forsvagning)
Amegas elsker meget, tilbeder (-eg beskriver fostörrelse, forstärkning)
Malamas hader (mal- beskriver modsats)
Malametas kan ikke lide (mal- beskriver modsats og -et formindskelse)
Mi amas vin. Jeg elsker dig.

Personlige pronominer (stedord)

mi jeg
vi du
li han
sxi hun
gxi den, det
ni vi
vi I
ili de

Med endelsen –a får vi ejende d v s. possesive pronominer

mia min
via din/dit
lia hans
sxia hendes
gxia dens/dets
nia vores
via jeres
ilia deres

Oversät:

mia dentisto min tandläge
via letero dit brev
estas er
en i
sub under

Oversät:

La granda tablo estas ronda Det store bord er rundt.
Estas varma kafo en la taso. Der er varm kaffe i koppen.
En florvazo estas bela floro. I en blomstervase er der en smuk/yndig blomst.

Verber, tempi:

-i infinitiv (navnemåde) skribi at skrive
-as präsens (nutid) skribas skriver
-is datid skribis skrev, har skrevet, havde skrevet
-os fremtid skribos vil skrive
-us vilkår skribus skulle skrive
-u imperativ, befaling skribu skriv!

Oversät:

Mi sidas en komforta fotelo. Jeg sidder i en bekvem länestol.
Mi skribos Jeg vil skrive.

Adverbier (ord som betegner måde, sted, tid m.m.) dannes med endelsen -e

rapide hurtigt (rapida - hurtig)
skribe skriftligt (skribi - at skrive)

Plural (flertal): Endelsen –j betegner plural og lägges til både substantiver og adjektiver.

bela hundo en pän hund
belaj hundoj päne hunde
la knaboj estas junaj drengene er unge

Objekt (Objekt er det som bliver udsat for en handling eller det som handlingen vender sig til.) Endelsen –n betegner direkte objekt.

La knabo vidas la hundon drengen ser hunden
La knabo vidas la hundojn drengen ser hundene
La hundo vidas la knabon hunden ser drengen (Også: la knabon vidas la hundo)

Gradböjning:

pli mere
plej mest
bela smuk
pli bela smukkere
plej bela smukkest

Ligeledes gradböjes adverbier med pli og plej

Rapide hurtigt
Pli rapide hurtigere
plej rapide hurtigest

End hedder ol

La domo estas pli granda ol la hundo. Huset er större end hunden.

Genitiv (ejefald) udtrykker man med de.

La hundo de la knabo. drengens hund

Spörgsmål: Alle sporgsmål indeholder et spörgeord, fx

kio hvad
kiel hvordan
kiam hvornår
cxu bruges ved ja- og nejspörgsmål

Negationer

Ne nej, ikke.
Mi ne estas juna jeg er ikke ung.

I esperanto kan man tage det lettere med ordstillingen end i andre sprog, hvor fx ofte ordstillingen markerer at det er et spörgsmål. I esperanto indledes spörgsmål med et spörgeord.

Li estas knabo. Han er en dreng.
Cxu li estas knabo? Er han en dreng?

Der findes kun to kasus, nominativ og akkusativ, det senere markeres med –n. Talord böjes ikke. Verber ändres ikke med hensyn til person eller antal.

Alfabetet

Der er desvärre en ting der er besvärligt med esperanto og det er alfabetet, hvor der indgår seks bogstäver der har et tegn oven over sig, et cirkumfleks. Men disse forekommer i mange sprog. Sammenlign med fransk ç, ê, é, è, tysk ü, ä og spansk ñ.

A, B, C, Ĉ, D, E, F, G, Ĝ, H, Ĥ, I, J, Ĵ, K, L, M, N, O, P, R, S, Ŝ, T, U, Ŭ, V, Z.

a b c ĉ d e f g ĝ h ĥ i j ĵ k l m n o p r s ŝ t u ŭ v z.

Bogstäverne q, w, x, y bruges ikke i esperanto.

Dog anbefaler jeg ikke bruget af overskrevne bogstäver, fordi det vil medföre meget bryderi, fx så må vi skaffe nye tangentborde til vore computere, og det vil de fleste ikke. Mennesker er indarbejdede på og kan en type af tangentbord. Jeg mener at det er helt galt at til internationalt sprog välge et sprog hvor man ikke kan skrive alle bogstäver på et almindeligt tangentbord. Blandt mängder af brugere bl.a. på Internettet har udviklets en praksis at i stedet for overskrivning lade det aktuelle bogstav fölges af et x. Fx stol hedder på esperanto seĝo, men kan i stedet med fordel skrives segxo, hvor x efter g fylder den samme funktion som ^ ovenfor g.

Bogstavet x findes ikke i esperantos alfabet og har fordelen at hvis man lader computeren sortere ordene i bogstavsorden, så havner de i ret orden, hvilket ikke er tilfäldet hvis man her istedet bruger bogstavet h, som en del gör.

Alfabetet vil så blive

a b c cx d e f g gx h hx i j jx k l m n o p r s sx t u ux v z

hvor x:et er en udtalemarkering.

Desvärre, dette er en ulempe (den eneste ulempe) med esperanto, men fordelene er så store at vi bliver nödt til at acceptere dette eller alternativt välge et internationalt sprog der ikke har overskrevne bogstäver, fx Interlingua, som også er et godt og let lärt internationalt sprog med ordstammer hentede fra det internationale ordforråd. Tänk på at i esperanto er der 28 bogstäver og at hvert bogstav altid udtales på en og samme måde. Kan du läse alfabetet höjt med den rette udtale, så kan du også udtale alle ord ret.

Selv synes jeg ikke at denne senere form for alfabet har medfört nogle som helst vanskeligheder ved läsning eller skrivning af esperanto. Hvis esperanto bliver EU’ s eneste fälles arbejdssprog burde man kunne enes om at kun bruge x som udtalemarkering.

Ludvig Zamenhof skrev ”Når vort sprog er blevet officielt accpteret af regeringerne i de vigtigste lande og disse regeringer gennem en speciel lav har tilforsikret esperanto en absolut sikker fremtid samt brugbarhed og fuldständigt värn mod en hver personlig nykke eller uenighed, så skal en auktoritativ komité, enstemmigt udvalgt af nävnte regeringer, gives retten at en gang for alle indföre de forandringer i sprogets fundament som man har önsket, om sådane forandringer vil vise sig nödvendige, men frem til dette tidpunkt må Fundamento de Esperanto forblive absolut uforandret…” (De eneste tvingende regler for esperanto findes i det lille värk Fundamento de esperanto.)

Nytilskudet af ord til esperanto har först og fremmest to kilder. Den ene kilde er nationale ord som har fået en international udbredning og den anden kilde er esperanto selv.

Inden en ny ordrod eller ordstamme accepteres af Lingva Komitato har roden forekommet i såvel aviser som i anden litteratur og er begyndt at blive brugt i daglig tale.

I esperantoverdenen bruges bl.a. Plena Vortaro (en komplet illustreret ordbog). Den ordbog der udgavs i 1966 indeholder 15 250 ”artikler”. En artikel indeholder en beskrivning på esperanto af hvordan en ordstamme (morfem) kan bruges til at danne nye ord samt de nye ords betydning. Det er svärt at sige hvor mange ord ordbogen indeholder men så vidt man kan skönne drejer det sig om ca. 107 000 ord. Efter 1965 er der tilkommet mange ord.

Der er mere end 125 fagordböger inden for alt i alt et femtital specialeområder som fx filosofi, kunsthåndvärk, teknik.

Söster og svigerinde

Med hjelp af systemet med at sätte for- eller efterstavelser til ordene kan man nemt danne et betydelig större antal ord. Fx bo- betegner svogerskab. Bror = frato. Söster = fratino. Mor = patrino. Svoger bliver så bofrato, svigerinde bofratino, svigermor bopatrino o s v.


© Hans Malv, 2004