Erfaring viser at den der först lärer esperanto hurtigere kan läre andre sprog, delvis fordi at esperanto med sin regelmässige og logiske opbygning giver god forståelse for grammatik, delvis fordi at esperanto först og fremmest er opbygget af internationale ord, 80 procent af ordstammerne er hentede fra latinet og romanske sprog, men esperanto har også hentet ord fra gräsk, russisisk, tysk og engelsk. Det der bidrager til at esperanto underletter at läre andre sprog turde også väre at det har vist sig skabe en positiv indstilling til at läre sprog eftersom det er så let lärt at eleverne allerede efter nogle uger kan begynde at före lettere samtaler på sproget. Esperanto giver, med sin klarhed og logik, en fölelse for sprog og en god basis for at läre andre sprog.
Der findes mindst 1000 familier rundt om i verden, som bruger esperanto som familieprog. Disse familier er i regel opstået gennem at en kvinde og en mand med forskellige modersmål har truffets på nogen esperantokonference.
Takket väre sprogets opbygning behöver man ikke läre ligeså mange ord som man må når man lärer andre sprog. En og samme ordstamme forårsager flere ord gennem tilläg af forskellige forstavelser og endelser. Fx hvis man sätter mal foran et ord så får man dets modsats-
Varm er | varma. |
kold er | malvarma. |
lys er | lumo. |
mörke er | mallumo. |
Ta fx det danske ord landsmand. Det er på esperanto opbygget som fölger:
sam(a) | samme, lige. | alle adjektier ender på a |
land(o) | land | alle substantiver ender på o |
ano | indbygger | |
samlandano | landsmand | |
samurbano | en person fra samme by | urbo = by |
saminsulano | en person fra samme ö | insulo = ö |
samlingvano | person der taler samme sprog | lingvo = sprog |
skrift er skribo, | substantiver ender på -o |
at skrive, skribi | verber ender på -i |
skriftligt, skribe | adverbier ender på -e |
skriftlig, skriba | adjektiver ender på -a |
Substantiver (navneord) ender altid på -o
domo | hus |
knabo | dreng |
muziko | musik |
skribo | skrift |
hundo | hund |
Adjektiver (tillägsord) (egenskaber) ender altid på -a
granda | stor |
juna | ung |
skriba | skriftlig |
La er den bestemte artikel. Den böjes aldrig.
La hundo | hunden. | La hundo estas blanka (Hunden er hvid). |
La domo | huset | |
La knabo | drengen | |
La tablo | bordet | |
La floro | blomsten |
Nogen ubestemt artikel findes ikke.
hundo | hund, en hund |
domo | hus, et hus |
Oversät:
ronda ringo | en rund ring |
rapida biciklo | en hurtig cykel |
forta kafo | stärk kaffe |
varma akvo | varmt vand |
Verber (udsagnsord) (handlinger) får i grundformen endelsen -i
esti | at väre |
vidi | at se |
skribi | at skrive |
Numeralier (talord):
0 | nul | |
1 | unu | |
2 | du | |
3 | tri | |
4 | kvar | |
5 | kvin | |
6 | ses | |
7 | sep | |
8 | ok | |
9 | naux | (Vedr ux, se alfabetet nedanfor.) |
10 | dek | |
11 | dek unu | |
12 | dek du | |
20 | dudek | |
25 | dudek kvin | |
100 | cent | |
237 | ducent tridek sep | |
1000 | mil | |
1780 | mil sepcent okdek |
Kan du oversätte fölgende ord til dansk? Betoningen (stavelseaccenten) er altid på den nästsidste stavelse. Däk over den höjre spalte.
adreso | adresse |
biero | öl |
doktoro | läge |
hospitalo | sygehus |
komforta | bekvem, komfortabel |
kato | kat |
radio | radio |
sukero | sukker |
tablo | bord |
telfono | telefon |
vino | vin |
Mere om hvordan man danner ord: Med hjelp af präfiks (forstavelser) eller suffiks (efterstavelser) dannes mängder af nye ord fra en ordstamme. Eksempler på präfiks, mal- danner modsatsord.
bona | godt |
malbona | dårlig |
longa | lang |
mallonga | kort |
fermi | lukke |
malfermi | åbne |
pli | mere |
malpli | mindre |
varma | varm |
malvarma | kold |
varmo | varme |
malvarmo | kulde |
Hver ordstamme kan forårsage flere nye ord somme tider hen imod et femtital, kun gennem at kombineres med forskellige for- eller efterstavelser. Samtidig bliver antallet ord man må läre drastisk mindre. Endelsen –eg markerer en forstörrelse eller forstärkning og –et betegner en formindskelse eller forsvagning. Således kan man af fx domo = hus danne domoj = flere huse (-j oplyser om pluralis), dometo = et lille hus eller hytte, domego = et stort hus. Pordo = dör og pordego = en stor dör, pordeto = en lille dör. Varma = varm, varmega = hed, varmeta = lun.
Präfikset re- giver betydelsen atter, igen, tilbage.
relegi | läse om (legi - läse) |
reveni | komme tilbage (veni - komme) |
eksempler på suffiks, -id, betegner unge
birdido | fugleunge | (birdo - fugl) | engelsk: bird - nestling |
hundido | hundevalp | (hundo - hund) | dog - puppy |
catido | killing | (cato - kat) | cat - kitten |
Suffiks -in informerer om kvindeligt kön.
hundino | täve | |
bovino | ko | (virbovo - tyr) |
Ami betyder ”(at) elske”. Den der har lärt nogle for- og efterstavelser danner nemt nye ord.
Amo | kärlighed | (substantiver ender altid på -o) |
Amego | passion | (-eg beskriver forstörrende, forstärkende) |
Amas | elsker | (-as beskriver präsensform, nutid) |
Ekamas | blive forelsket | (ek- beskriver begyndende eller kortvarig handling) |
Ametas | elsker lidt, synes om | (-et beskriver formindskelse, forsvagning) |
Amegas | elsker meget, tilbeder | (-eg beskriver fostörrelse, forstärkning) |
Malamas | hader | (mal- beskriver modsats) |
Malametas | kan ikke lide | (mal- beskriver modsats og -et formindskelse) |
Mi amas vin. | Jeg elsker dig. |
Personlige pronominer (stedord)
mi | jeg |
vi | du |
li | han |
sxi | hun |
gxi | den, det |
ni | vi |
vi | I |
ili | de |
Med endelsen –a får vi ejende d v s. possesive pronominer
mia | min |
via | din/dit |
lia | hans |
sxia | hendes |
gxia | dens/dets |
nia | vores |
via | jeres |
ilia | deres |
Oversät:
mia dentisto | min tandläge |
via letero | dit brev |
estas | er |
en | i |
sub | under |
Oversät:
La granda tablo estas ronda | Det store bord er rundt. |
Estas varma kafo en la taso. | Der er varm kaffe i koppen. |
En florvazo estas bela floro. | I en blomstervase er der en smuk/yndig blomst. |
Verber, tempi:
-i | infinitiv (navnemåde) | skribi | at skrive |
-as | präsens (nutid) | skribas | skriver |
-is | datid | skribis | skrev, har skrevet, havde skrevet |
-os | fremtid | skribos | vil skrive |
-us | vilkår | skribus | skulle skrive |
-u | imperativ, befaling | skribu | skriv! |
Oversät:
Mi sidas en komforta fotelo. | Jeg sidder i en bekvem länestol. |
Mi skribos | Jeg vil skrive. |
Adverbier (ord som betegner måde, sted, tid m.m.) dannes med endelsen -e
rapide | hurtigt | (rapida - hurtig) |
skribe | skriftligt | (skribi - at skrive) |
Plural (flertal): Endelsen –j betegner plural og lägges til både substantiver og adjektiver.
bela hundo | en pän hund |
belaj hundoj | päne hunde |
la knaboj estas junaj | drengene er unge |
Objekt (Objekt er det som bliver udsat for en handling eller det som handlingen vender sig til.) Endelsen –n betegner direkte objekt.
La knabo vidas la hundon | drengen ser hunden |
La knabo vidas la hundojn | drengen ser hundene |
La hundo vidas la knabon | hunden ser drengen (Også: la knabon vidas la hundo) |
Gradböjning:
pli | mere |
plej | mest |
bela | smuk |
pli bela | smukkere |
plej bela | smukkest |
Ligeledes gradböjes adverbier med pli og plej
Rapide | hurtigt |
Pli rapide | hurtigere |
plej rapide | hurtigest |
End hedder ol
La domo estas pli granda ol la hundo. | Huset er större end hunden. |
Genitiv (ejefald) udtrykker man med de.
La hundo de la knabo. | drengens hund |
Spörgsmål: Alle sporgsmål indeholder et spörgeord, fx
kio | hvad |
kiel | hvordan |
kiam | hvornår |
cxu | bruges ved ja- og nejspörgsmål |
Negationer
Ne | nej, ikke. |
Mi ne estas juna | jeg er ikke ung. |
I esperanto kan man tage det lettere med ordstillingen end i andre sprog, hvor fx ofte ordstillingen markerer at det er et spörgsmål. I esperanto indledes spörgsmål med et spörgeord.
Li estas knabo. | Han er en dreng. |
Cxu li estas knabo? | Er han en dreng? |
Der findes kun to kasus, nominativ og akkusativ, det senere markeres med –n. Talord böjes ikke. Verber ändres ikke med hensyn til person eller antal.
Der er desvärre en ting der er besvärligt med esperanto og det er alfabetet, hvor der indgår seks bogstäver der har et tegn oven over sig, et cirkumfleks. Men disse forekommer i mange sprog. Sammenlign med fransk ç, ê, é, è, tysk ü, ä og spansk ñ.
A, B, C, Ĉ, D, E, F, G, Ĝ, H, Ĥ, I, J, Ĵ, K, L, M, N, O, P, R, S, Ŝ, T, U, Ŭ, V, Z.
a b c ĉ d e f g ĝ h ĥ i j ĵ k l m n o p r s ŝ t u ŭ v z.
Bogstäverne q, w, x, y bruges ikke i esperanto.
Dog anbefaler jeg ikke bruget af overskrevne bogstäver, fordi det vil medföre meget bryderi, fx så må vi skaffe nye tangentborde til vore computere, og det vil de fleste ikke. Mennesker er indarbejdede på og kan en type af tangentbord. Jeg mener at det er helt galt at til internationalt sprog välge et sprog hvor man ikke kan skrive alle bogstäver på et almindeligt tangentbord. Blandt mängder af brugere bl.a. på Internettet har udviklets en praksis at i stedet for overskrivning lade det aktuelle bogstav fölges af et x. Fx stol hedder på esperanto seĝo, men kan i stedet med fordel skrives segxo, hvor x efter g fylder den samme funktion som ^ ovenfor g.
Bogstavet x findes ikke i esperantos alfabet og har fordelen at hvis man lader computeren sortere ordene i bogstavsorden, så havner de i ret orden, hvilket ikke er tilfäldet hvis man her istedet bruger bogstavet h, som en del gör.
Alfabetet vil så blive
a b c cx d e f g gx h hx i j jx k l m n o p r s sx t u ux v z
hvor x:et er en udtalemarkering.
Desvärre, dette er en ulempe (den eneste ulempe) med esperanto, men fordelene er så store at vi bliver nödt til at acceptere dette eller alternativt välge et internationalt sprog der ikke har overskrevne bogstäver, fx Interlingua, som også er et godt og let lärt internationalt sprog med ordstammer hentede fra det internationale ordforråd. Tänk på at i esperanto er der 28 bogstäver og at hvert bogstav altid udtales på en og samme måde. Kan du läse alfabetet höjt med den rette udtale, så kan du også udtale alle ord ret.
Selv synes jeg ikke at denne senere form for alfabet har medfört nogle som helst vanskeligheder ved läsning eller skrivning af esperanto. Hvis esperanto bliver EU’ s eneste fälles arbejdssprog burde man kunne enes om at kun bruge x som udtalemarkering.
Ludvig Zamenhof skrev ”Når vort sprog er blevet officielt accpteret af regeringerne i de vigtigste lande og disse regeringer gennem en speciel lav har tilforsikret esperanto en absolut sikker fremtid samt brugbarhed og fuldständigt värn mod en hver personlig nykke eller uenighed, så skal en auktoritativ komité, enstemmigt udvalgt af nävnte regeringer, gives retten at en gang for alle indföre de forandringer i sprogets fundament som man har önsket, om sådane forandringer vil vise sig nödvendige, men frem til dette tidpunkt må Fundamento de Esperanto forblive absolut uforandret…” (De eneste tvingende regler for esperanto findes i det lille värk Fundamento de esperanto.)
Nytilskudet af ord til esperanto har först og fremmest to kilder. Den ene kilde er nationale ord som har fået en international udbredning og den anden kilde er esperanto selv.
Inden en ny ordrod eller ordstamme accepteres af Lingva Komitato har roden forekommet i såvel aviser som i anden litteratur og er begyndt at blive brugt i daglig tale.
I esperantoverdenen bruges bl.a. Plena Vortaro (en komplet illustreret ordbog). Den ordbog der udgavs i 1966 indeholder 15 250 ”artikler”. En artikel indeholder en beskrivning på esperanto af hvordan en ordstamme (morfem) kan bruges til at danne nye ord samt de nye ords betydning. Det er svärt at sige hvor mange ord ordbogen indeholder men så vidt man kan skönne drejer det sig om ca. 107 000 ord. Efter 1965 er der tilkommet mange ord.
Der er mere end 125 fagordböger inden for alt i alt et femtital specialeområder som fx filosofi, kunsthåndvärk, teknik.
Med hjelp af systemet med at sätte for- eller efterstavelser til ordene kan man nemt danne et betydelig större antal ord. Fx bo- betegner svogerskab. Bror = frato. Söster = fratino. Mor = patrino. Svoger bliver så bofrato, svigerinde bofratino, svigermor bopatrino o s v.
Hvorfor godkender ikke alle at esperanto bliver EU´s eneste arbejdssprog? |
Indholdsfortegnelse | Horfor burde du läre esperanto? |
© Hans Malv, 2004