Sprog er svært
Det engelske sprogs ögede indflydelse i Sverige
Der findes en räkke varianter af det engelske sprog, varianter med egne ord, egen udtale, og hvad gälder mange ord, egen stavning. Man taler og staver det engelske sprog forskelligt i USA, Australien, Belize, Canada, England, Filipinerne, Hongkong, Indien, Indonesien, Irland, Jamaica, Caribien, Malaysia, Ny-Zealand, Singapore, Sydafrika, Trinidad og Tobago samt Zimbabwe. Mange lokale engelske varianter er svär- eller ubegribelige for almindelige engländere. Sådane varianter findes også i England og USA. I mange engelsktalende lande vil man, af nationalistiske grunde, have sin egen variant af engelsk.
I Sverige ligesom i mange andre lande, får vi i skolerne fortrinsvis läre den udtale der kaldes Received Pronounciation (RP). Den kaldes også for Oxford English, the Queen´s English eller BBC English. Denne form for engelsk tales kun af 3 – 5 procent af Englands befolkning. Der findes desuden forskellige varianter af RP. Mere almindelige varianter af engelsk på de Britiske öer er cockney, Estuary English, det engelske i Wales, nordengelsk, irsk engelsk samt skotske varianter.
I USA kan man tale om i det mindste tre dialekter. Eastern som tales i de nordöstlige dele med New England og byen New York, Southern som tales fra Virginia til Texas och i staterne syd for denne linje samt General American som tales i resten af landet.
Engelsk, dette svärt stavede sprog, fyldt af grammatikalske uregelmässigheder og undtagelser. Hvor mange af dem der ikke har engelsk som modersmål kan udtrykke sig så godt gennem at tale og skrive på engelsk at de kan diskutere fx politiske, faglige og fölelsesmässige spörgsmål? Höjst nogle procent – de meget sprogbegavede. Hvor mange kan fölge med når USA´s präsident taler? Ikke mange. Noget der bidrager til at göre engelsk svärt er den hastighed som sproget forandres i. Samtidig som det bliver mere og mere almindeligt at engelsksprogede skribenter benytter sig af slangudtryk, også i politiske og tekniske tekster.
Også de der har engelsk som modersmål har store problemer med at läre at stave ret. Så fx kan bogstavssammensätningen –ough udtales på seks forskellige måder. Sammenlign udtalen af ordene though, tough, enough, through, plough, cough og hiccough.
Engelsk staves omtrent som det löd på 1600-tallet. Er der da ingen mulighed for at reformere stavning af det engelske sprog. Nej det er der ikke fordi at et stavningssystem hvor en sproglyd modsvares af en bogstav foreligger ikke. Engelsks fem vokalbogstaver og tyve vokallyde ville ved en stavningsreform kräve et helt nyt udvidet alfabet, eller en helt ny udtale – begge ligeså utänkbare. Da udtalen kraftigt varierer rundt om i verden så ville det også väre umuligt at finde en udtalevariant som er så alment accepteret at den kunne danne grund for stavningen. I övrigt findes der ikke noget overordnet sprogligt organ med tilsträkkelig pondus til at gennemföre en almen stavningsreform.
Den svenske professor i engelsk Jan Svartvik skriver i sin interessante bog Engelska, öspråk, världsspråk, trendspråk: ”At engelsk er så populärt og har så stor global udbredelse betyder paradoksalt nok en trussel mod sprogets fremtid som internationalt kontaktsprog. Nogle former af talt engelsk er sväre at forstå og der er mange der frygter for at engelsk skal splittes op i endnu flere varianter som er ubegribelige hinanden imellem.
…forskere skriver mere og mere på engelsk. Mac Murray peger på risikoen med byttet fra modersmål til et eneste fremmed sprog – beskeden engelsk kan före til beskeden tankevirksomhed: Den engelsk som skrives i videnskabelige publikationer af personer der ikke har engelsk som modersmål… er en entydig engelsk, fattig på nuancer…”.
Ved en undersögelse i år 2000 fik 111 danske, norske og svenske almenpraktiserende läger läse en og samme overskuelige artikel under ti minutter. Halvdelen fik läse den på sit modersmål og halvdelen på engelsk. Umiddelbart efter fik de udfylde et formular med spörgsmål om teksten. Alle danske, norske og svenske läger er vel fortrolige med det engelske sprog gennem tidlig undervisning i skolen, gennem TV og film og desuden er sprogene i slägt med engelsk. De läser også en stor del af studiumlitteraturen på engelsk og mange abbonerer på engelsksprogede medicinske tidskrifter. Lägerne i denne undersögelse opgav generelt at de havde en god forståelse af engelsk. 42 procent opgav at de hver uge läste medicinsk information på engelsk.
Resultatet blev at de der havde läst artiklen på deres modersmål fik betydende bedre resultat end dem der havde läst den på engelsk. De der läste artiklen på engelsk fik med sig 25 procent mindre information end de som havde läst på deres modersmål. (Läkartidningen nr. 26 – 27, 2002, en fagtidskrift for svenske läger.)
De fleste svenske akademiker jeg kender läser, trods mangeårig undervisning i engelsk, i regel engelsk skönlitteratur i oversättelse.
Når svenske gennemsnittselever går ud folkeskolen (niårig obligatorisk skole) har de skönsmässigt et aktivt engelskt ordforråd på cirka 1000 ord og et passivt på cirka 1500 – 2000.
Det engelske sprogs ordforråd er större end noget andet sprogs. Det skyldes at ordforrådet er ”dobbelt”, med delsvis germanske og delvis romanske ord (siden den normandiske erobring af England på 1000-tallet). Verdens störste ordbog, Oxford English Dictionary, har 500 000 opslagsord men i virkeligheden er der betydelig flere, da nye ord hele tiden kommer til . Engelsks centrale ordforråd omfatter ca. 15 000 ord. Kan man dem så forstår man omkring 95 procent af alle ord i engelske tekster og kan håndtere de fleste sproglige situationer. Hvis antallet af ukendte ord i en tekst overstiger 5 procent har läseren svärt ved at tage del af teksten med beholdning.
Den amerikanske professor Steven Pinker henviser i sin meget interessante bog, The Language Instinct , til undersögelser (af William Nagy og Richard Anderson) ifölge hvilke den gennemsnitlige amerikanske afgangselev fra High School efter 12 års skolegang og i regel ved 18 års alder har et ordforråd på 45 000 ord. (Her var ikke medregnet forskellige böjningsformer af ord ikke heller navne, udenlandske ord, akronymer (ord byggede op af initialer og som udtales som almindelige ord, fx NATO, UNESCO) og mange ikke delbare sammensatte ord. Hvis også sådane ord ville have väret medregnede turde ordforrådet have väret omkring 60 000 ord . Dette betyder at eleven fra sin förste födselsdag og fremad har lärt omkring ti ord daglig.
Engelsk er et svärt sprog også for engländerne. En undersögelse som Royal Mail (det engelske postväsen) for nylig har gennemfört viser at stavefejl og elendig grammatik koster britiske virksomheder 6 000 000 000 £ (65 milliarder kroner) årlig i udeblevne indtäkter. 31 procent af undersögelsens deltagere sagde sig have sögt en anden forretningspartner når altfor mange sprogbommerter blev synlige i kommunikationen.
Sprog er svært |
Indholdsfortegnelse | Det engelske sprogs ögede indflydelse i Sverige |
© Hans Malv, 2004