En verden hvor alle forstår hinanden er en bedre verden
Om sprog
Kommunikation mellem verdens folk, ikke bare mellem politikere er et spörgsmål om forståelse eller intolerance, fred eller krig, liv eller död,velfärd eller fattigdom.
Hvis det ikke var for sproget ville vi mennesker ikke väre til, uden siden länge väre udryddet af hurtige og stärke dyr. Hvis vi alligevel havde väret til, ville vi så have väret mennesker?
Det der sker i andre lande og andre verdensdele påvirker mere og mere vore liv og specielt hvad der besluttes i FN og, for os der bor i Europa, EU. Intet land kan isolere sig uden at rammes af kulturel, videnskabelig og materiell tilbagegang. Jo flere af et lille lands medborgere som kan et fremmed sprog, jo större er forudsätningerne for att alle i det land vil få det godt.
Sverige har snart ni millioner indbyggere og en god levestandard. Landet har en niårig obligatorisk folkeskole og de fleste unge fortsätter til en treårig gymnasieskole. Jeg skriver udfra et svenskt perspektiv men det jeg skriver gälder i varierende grad for alle ikke engelsktalende lande.
Jeg skriver om sprogsituationen i EU, FN og verden og ulempen af at engelsk mere og mere bliver det dominerende internationale sprog. Jeg tror at svenskernes viden i engelsk er större end de andre folks som ej har engelsk som modersmål. Selv om dette indläg särlig er fokuseret på EU, så gälder det stort den sproglige situation i verden.
Forståelse for andre folk kan väre svärt for dem, der er fanger i deres eget sprog. For at kunne forstå mennesker med andre sprog kräves der meget gode sprogkundskaber. For hvordan skal du kunne forstå hvis du ikke kan samtale med dem, diskutere og le af deres vittigheder? Fra forståelse vokser tolerance og sympati, der så giver en sikrere verden. Dog for at dette skal fungere bör kommunikationen ske på et ”ligestillet” og ikke påtvunget sprog. Er det fx sådan i et land at der findes et majoritetssprog og et minoritetssprog, og minoriteten ikke föler sig respektered, så opkommer der let konflikter, selv om alle i minoriteten har lärt majoritetens sprog.
At läre et sprog er svärt, det tar mange år inden man kan det så godt at man ubehindret kan diskutere og lave sjov på det. Og hvilket sprog skal man i grunden läre? Det bedste ville väre om alle börn og unge i verden, ved siden af sit modersmål, fik läre et og samme sprog, for så ville de kunne forstå hinanden.
Mange lande har flere hjemlige sprog. Hvad er vigtigst, at kunne tale med de landsmänd, der har et andet modersmål eller at kunne tale med den övrige verden? I fx Estland, et land med 1,4 millioner indbyggere, har 70 procent estnisk som modersmål og 29 procent russisk. Estnisk er et finsk-ugriskt sprog mens russisk er et östslaviskt. Yderligere splittes det estniske sprog i flere dialekter, specielt sydestnisk og nordestnisk, som indbyrdes er ganske forskellige. Schweiz har 7, 3 millioner indbyggere, 4,6 millioner har tysk, 1,4 millioner har fransk, 500 000 italiensk og 35 000 rätoromansk som modersmål.
Hvilket sprog rekommenderer du indbyggerne i Schweiz og Estland at, foruden sit modersmål, i förste hånd läre? Synes du at minoriteten skal läre majoritetens sprog, om ja, bör så majoriteten läre minoritetens sprog, også hvis der findes flere store minoriteter? Har minoriteten tid at läre majoritetens sprog når de også forventes läre et eller flere ”verdenssprog” som engelsk, spansk, fransk, tysk, kinesisk og russisk? Hvis minoriteten er tvungen at läre majoritetens sprog så kan den näppelig nå at läre noget eller nogle af verdenssprogene lige så godt som de fra majoriteten, der ikke behöver läre minoritetens sprog. Hvordan skal vi löse dette?
Der er lande hvor minoriteten ikke engang for undervisning i sit eget sprog. Hvad tror du der omsider vil ske med deres sprog? Jo det vil forsvinde og sprogets kultur også, fordi at sprog er også bärere af kultur.
Hvis du fortsätter at läse så vil du forstå at der findes en lösning.
En verden hvor alle forstår hinanden er en bedre verden |
Indholdsfortegnelse | Om sprog |
© Hans Malv, 2004