Hvordan indförer vi esperanto i EU?

”Alle sandheder passerer tre stadier. Först bliver de latterliggjorte. Siden bliver de voldsomt modarbejdede. Til slut bliver de accepterede som helt selvfölgelige.” – Arthur Schopenhauer, filosof.

Hvis esperanto bliver et af EU´s officielle sprog vil esperanto, ikke mindst på gr. af at det er så let at läre, på noget århundrede ha konkureret ud engelsk og de andre EU-sprog.

For sig, på hvilket andet sprog skal en tysker, en engländer og en franskmand debattere? De vil med tiden blive trätte af at hele tiden bruge tolk. De vil läre esperanto – hvis det allerede tales i EU eller om de har lärt det i skolen. EU burde have et arbejdssprog, ikke flere. De fleste der nu arbejder i EU er vant til sprogstudium og skulle hurtigt kunde läre esperanto.

Nu er det tid for beslutning

EU har nu elleve officielle arbejdssprog og i 2004 bliver det 20 arbejdssprog. Jeg foreslår at fra og med år 2007 skal EU få et sidste officielt sprog, esperanto, og dermed må det väre slut med nye arbejdssprog. De lande der derefter tilkommer må bruge esperanto eller noget af de andre arbejdssprog. Vil de have dokumenter oversatte til deres eget sprog så må de ombesörge det selv.

Gevinsten ville blive enorm. Når esperanto på denne måde har fået en officiel status som internationalt arbejdssprog så ville interessen for esperanto öge dramatiskt i Europa og i verden. Skönt det er så let at läre, og desuden har en räkke andre fordele, ville esperanto snart konkurrere ud de andre arbejdssprog.

At ikke beslutte sig er også en beslutning

Hvis der ikke tages en beslutning, så vil udgifterne for denne beslutning öge for hvert år.

Man bör så beslutte at fra år 2040 vil EU´s sessioner ikke blive tolkede. De delegater der ikke kan esperanto må have egne tolke og oversättere. Desuden bör fra år 2040 alle love og andre dokumenter kun skrives på esperanto. Hvis et land vil have noget oversat så må de selv ombesörge dette. Nogle tolke for kontakter med lande udenfor EU turde ikke väre nödvendigt, for har EU haft esperanto som arbejdssprog i mere end 33 år, så turde mängder af mennesker rundt om i verden have lärt sproget, skönt EU´s störrelse og betydning for verdensökonomien.

Allerede fra år 2007

Hvis esperanto fra år 2007 bliver mellemsprog (relae-sprog) ved tolkning og oversättelse vil arbejdet i EU betydelig forenkles og mange penge spares. Det skulle ikke längere behöves tolke for et hvert sprogpar, men kun tolke der oversatte mellem esperanto og det egne modersmål. Det har vist sig at tolke og oversättere hurtigt lärer esperanto, fordi at ordene bygger på internationale ordstammer, fra latin og romanske sprog.

Man kan bruge computer til at oversätte

Esperanto er velegnet som mellemsprog ved oversättelser med hjelp af computer, fordi at esperanto er et meget präcist og logiskt sprog med få synonymer.

Også hvis alle forhandlinger i EU föres på esperanto og alle sammenkomstprotokoller, love m.m. skrives på esperanto så må naturligvis, under et antal år, mange oversättelser laves. Thi dokumenter som er vigtige for folkene i de forskellige medlemslande må oversättes. Men i takt med at langt flere politikere og almindelige mennesker lärer esperanto vil behovet af simultantolkninger og oversättelser blive mindre for at langsomt forsvinde. Hvis esperanto bliver EU´s arbejdssprog vil langt flere hurtigt läre dette sprog samtidig som nye generationer vil läre det i skolerne.

Hvis EU overgår til esperanto må man i samarbejde med det Universale Esperanto-Asocio, bygge op et kontor for terminologisk sprogservice. Selv om esperanto har funnets i 115 år så er der mangler inden for forskellige områder og der mangler fx en del ord og udtryk for medicinske og socialpolitiske begreber, for varierende tekniske processer, for maskinekomponenter m.m.

Problemer af denne type turde også opstå ved den forestående udvidelse af EU. Paralleller kan träkkes til de store oversättelsesproblemer der opstod i FN når kinesisk og arabisk blev officielle sprog. Oversätterne måtte danne mängder af nye ord og udtryk.

Der er en mere end hundredårig tradition af at skabe nye ord og udtryk på esperanto, noget der på gr. af sprogets opbygning plejer at väre meget lettere end for andre sprog.

Frokoster er vigtige

Når esperanto bliver EU´s fälles arbejdssprog vil mange EU-delegater og politikere i karrieren hurtigt läre esperanto. De der lärer esperanto vil kunne have vigtige kontakter også udenfor sessionssalene. De vigtige og ofte afgörende kontakter tages jo på kontorer, per telefon, på rejser, ved frokoster og ved forskellige informelle möder.

Dette er ingen utopi. En lärer og europatolk kunne efter fem dages intensivt studium ved Karlskoga Folkhögskola i Sverige, til sin egen forbavselse, före en samtale helt på esperanto med en läge fra Balticum.

Sammenlign med hvordan det nu er i EU. Der er hverken tid eller ressourcer til at tolke alt der siges til alle EU-sprog, med den fölge at mange delegater alligevel må forsöge at fölge med så godt de kan på fx den engelske oversättelse. Risikoen for fejloversättelser öger også med nuvärende system hvor man, på gr. af manglen på tolke, ofte lader en tolk oversätte fra en anden tolks oversättelse.

Europa lärer esperanto

Det er ikke urealistiskt at indföre esperanto som förste fremmedsprog i alle EU´s skoler fra år 2008. Sproglärere udgör en sprogdygtig kadre som, på basis af gamle sprogkundskaber hurtigt ville kunne tilegne sig det nye sprog. Undervisningen af dem og andre interesserede bör til stor del kunne ske via selvstudier, lokale studiekredse og fjernsyn.

Når esperanto er blevet förste fremmedsprog i alle EU-landenes skoler vil alle EU´s skolebörn, uafhängigt af modersmål, allerede efter et par år kunne tale, brevveksle og forstå hinanden. Efter nogle årtier ville der ikke längere väre brug for nogle tolke i EU og arbejdet ville derfor löbe meget smidigere, blive mere demokratiskt og, ikke mindst, blive milliarder euro billigere. Mere demokratiskt, fordi at der nu er mange delegater der ikke er så dygtige til engelsk at de kan eller vover debattere med dem der har engelsk som modersmål. De välger derfor at sidde stille, dette ifölge vidnesbyrd fra EU-parlamentarikere. Tolke er jo ikke altid til stede. Mere demokratiskt fordi at almindelige mennesker let ville kunne fölge med i hvad der sker i EU-administrationen, og dermed ville også den fölelse af fremmedgörelse som mange nu föler indfor EU, aftage eller forsvinde.

Indvandrere

Om EU´s unge skal läre yderligere et sprog ud over esperanto så hvorfor engelsk? Der vil ikke längere findes grund til at engelsk skal väre et obligatoriskt sprog. Hvis vi vil at EU´s unge skal läre to fremmede sprog så hvorfor ikke, alt efter lokale ressourcer, lave sprog nummer to valgfrit. Mange vil sikkert läre engelsk, mens andre vil fordybe sig i fransk eller kinesisk og atter andre, vi har jo mange indvandrere i EU, vil läre deres forfädres sprog. Alt dette betyder at der er lagt op til öget kulturelt udbytte og mängder af inflydelser fra og ud imod hele verden.

Skal vi isolere os fra den engelsktalende verden? Absolut ikke. De vil acceptere at engelsk ikke längere er et internationalt sprog (hvad det enelig aldrig har väret), ligesom vi har måttet acceptere at vore sprog ikke er internationale sprog. De vil väre tvungne til at acceptere at det internationale sprog er esperanto og de vil läre esperanto. Så begynder vi at umgås som ligestillede.

Don Quijote

Når almindelige turister, takket väre esperanto, kan forstå og diskutere med folkene i andre lande så vil dette medföre en öget interesse for andre lande og deres kulturer, og det vil lede til en öget sproginteresse. Men nu bliver det ikke bare engelsk, tysk, fransk og spansk som man lärer men også sprog som dansk, slovensk, arabisk og estnisk. I min ungdom mödte jeg en havnearbejder der studerede spansk. Hvorfor? Jo han var efter läsningen af Cervantes bog Don Quijote blevet interesseret af det spanske sprog og den spanske kultur og desuden ville han läse Don Quijote på originalsproget. Lignende tror jeg vi vil få se mere af efter indförelsen af esperanto.

Sprogbegavet elite

Uden konkurrence fra det internaionale sprog esperanto så vil det nationale sprog engelsk blive verdens, eller i hvert fald EU´s internationale sprog, under mindst det närmeste halve århundrede. Blandt dem der ikke har engelsk som deres modersmål vil kun en sprogbegavet elite kunne beherske sproget, hvis ikke vi lader al undervisning i den obligatoriske skole foregå på engelsk. Men en sådan lösning vil tränge det danske sprog tilbage og dermed den med sproget sammenhängende kultur. Verden bliver fattigere.

Den övrige verden

Välger EU esperanto som arbejdssprog, så vil esperanto blive så stort at man i hele verden vil indföre esperanto i den almene skoleundervisning, også i de engelsktalende lande.

Mange skoler verden over har allerede esperanto på deres skemaer. Der er 110 universiteter i 22 lande som underviser i esperanto, bl.a. i Kina, Sydkorea, Brasilien, Frankrig og Japan.

Lyt til radio Beijing

Man regner med at år 2008 er kinesisk det störste sprog på Internettet. Måske har Kina allerede om 20 år overtaget USA´s rolle som ledende videnskabelige nation og ledende nation i den internationale handel. Dette er ikke usandsynligt. Der er mere end tre gange så mange der har kinesisk som modersmål end som har engelsk som modersmål. Er det troligt at Kina vil publicere resultatet af sin forskning m.m. på engelsk. Nej, vi bliver tvungne at läre kinesisk, hvis ikke vi satser på esperanto. Man har idag fra ledende kinesisk side en positiv indstilling til esperanto som internationalt sprog. Dette illustreres bl.a. af udgivelsen af i hvert fald tre tidskrifter på esperanto samt daglige radioudsendelser på esperanto fra Beijing.

I morgen er det for sent

Vi har et ansvar, ikke bare mod os selv uden også mod kommende generationer. Hvordan vil du at den verden skal väre som du overlader? Vil du at de fleste sprog skal betragtes som anden klasses sprog i en verden hvor eliten taler engelsk eller kinesisk? Vil du at fremtidige generationer i de fleste lande skal bruge en stor del af sin skoletid til at forsöge at läre elitens sprog uden at lykkes fuldt ud? Vil du at verdens forskellige kulturer i en fremtid skal blive mere og mere påvirkede af de anglosachsiske eller kinesiske kulturer eller af noget andet stort sprogs kultur? Du har et ansvar. Välg vej. Välg hvad sprog du vil stötte. Välger du at stötte en mangesproged og mangekulturel verden så betyder det at du välger at stötte esperanto. Noget alternativ findes ikke. Välg vej. Välg sprog. I morgen er det for sent.

Jeg har absolut intet imod de engelske eller kinesiske sprog eller de kulturer de repräsenterer. Men der må findes plads for andre sprog og andre kulturer.

Generationer kommer og generationer går. Vi burde sträve efter at efterlade en bedre verden. En verden hvor alle mennesker frit kan tale med hinanden, uden sprogbarrierer. En verden med mange sprog og mange forskelligheder, men også med et fälles sprog.

Den dag vi kan mödes i et fälles sprog, den dag öger forudsätningerne drastiskt for at vi en dag vil kunne se hinanden som medmennesker, for at vi en dag vil kunne forstå hinanden og for at vi en dag vil kunne forlade hinanden.


© Hans Malv, 2004