Den eneste lösning på EU´s sprogproblemer
Internationale sprog
Når man i EU enes om et fälles arbejdssprog, og det må man åbenbart för eller senere göre, så ville det ikke väre tilfredsstillende hvis man blev enig om at lade noget af medlemslandenes sprog blive det valgte arbejdssprog, for sproglig magt medförer öged magt på alle områder.
Der er under årenes löb kommet mange forslag om at bruge latin som arbejdssprog med henvisning til at de europäiske sprog har store mängder af ord som stammer fra latin. Latin er desuden ikke längere noget nationalt sprog, hvis man bortser fra at det ved siden af italiensk er Vatikanstatens officielle sprog. Desvärre er latin så svärt at läre at et logiskt valg her ville väre at i stedet välge esperanto, der kan siges at väre den moderne tids latin og som har en meget enkel og let lärt grammatik og hvor ca. 80 procent af ordstammerne er hentede fra latin eller fra latinet udviklede romanske sprog.
Hvis esperanto valgtes til EU´s arbejdssprog ville det medföre en höjere grad af sproglig ligestilling mellem alle EU-medborgere og först og fremmest et värn for alle sprog og de kulturer hvori de findes. Hvad er bedst, kulturel ensretning eller kulturel mangefold?
Emma Bonino er politiker fra Italien og sidder i den Europäiske Kommission. I et tidskriftsinterwiev sagde hun at fraväret af et fälles federationssprog bremser den ökonomiske udvikling i EU. Desuden sagde hun at et neutralt sprog ville ha den fordel at det ville värne mangefold og sprogminoriteter. Hun prisede ogå esperanto, da det i forskellige undersögelser har vist sig at påskynde at läre andre sprog.
Af solidaritet med verdens fattige lande burde man i EU ene sig om et fälles arbejdssprog, og her välge et let lärt og neutralt sprog. Engelsk med sin komplicerede stavning, komplicerede grammatik og muligvis endnu mere komplicerede udtale, kräver en alt for lang og dermed dyr läretid og kräver også en meget höj kompetence hos lärerne.
I en mere og mere krympende verden bör vi i EU, når vi välger fälles arbejdssprog, også se udenfor EU´s gränser, for hvad sprog vi end välger, så vil dette få enorm betydning for hele verden. Verden er idag i stort behov af et fälles sprog for kommunikation mellem forskellige sprogområder. Ikke mindst fordi at verden bliver mere og mere kompliceret og at de internationale kommunikationer öger hurtigt.
Kan EU enes om et fälles arbejdssprog og om undervisning i dette i alle EU-landenes skoler, så vil dette sprog blive et verdenssprog og også officielt sprog i FN, dette på grund af EU´s store og ögende betydning i verdensökonomien.
Det idag eneste tänkbare arbejdssprog, ved siden af esperanto, er i realiteten engelsk. Et valg af engelsk til arbejdssprog skulle betyde en yderligere trussel mod en räkke mindre sprogs fortsatte eksistens samt en yderligere forstärkning af de engelske og amerikanske kulturers indflydelse i europäiskt (og også i andre kontinenters) kulturliv og dermed en mere konformistisk (ensrettet, ensformig) kultur og i forlängelsen også et mere konformistiskt Europa og en mere konformistisk verden. Desuden er engelsk et så svärt sprog at flertalet europäer ville väre ude af stand til at fölge debatterne i EU´s forskellige organer eller läse protokoller m.m. fra disse. Det engelske sprog har for övrigt ikke den internationale sproglige dominance som vi gerne tror i Europa.
Vil ikke Du slå vagt om et flerkulturelt Europa og en flerkulturel verden. Et flerkulturelt Europa er mere end dets forskellige kulturer tilsammen, fordi at mange forskellige kulturer betyder at mange forskellige kulturer vil påvirke og inspirere hinanden til en öged kulturel udvikling, og dette vinder alle på, også de engelsksprogede folk.
Hvis EU trods alt vil välge et nationalt sprog, hvilket bör så välges? Af flere grunde bör dette sprog blive obligatoriskt sprog i alle EU-landenes skoler. Vi kan ikke forlange at al skoleungdom skal läre to eller flere fremmede sprog. Derfor må sproget väre internationalt dueligt. Et land der har en strärk ökonomisk udvikling og som snart har 1 300 000 000 indbyggere , dvs. betydelig flere indbyggere end England, USA, Canada og Australien tilsammen, er Kina. Der er flere mennesker som taler kinesisk end som taler noget andet sprog.
Det er ikke usandsynligt at Kina om 50 år er verdens ledende ökonomiske stormagt. I 2002 var fx den ökonomiske tilväkst over 7 procent. Vil kineserne også fremledes väre villige at tale engelsk med os? Burde vi måske lade kinesisk blive EU´s fälles arbejdssprog? Dette ville jo väre en god beredskab forud og ville hjelpe os i EU at udvikle fordelagtige handelsforbindelser med Kinas gigantiske marked. Eller måske skal vi möde kineserne midt på vejen? I Kina har man idag en positiv indstilling til esperanto. Man har undervisning i esperanto og udgiver bl.a. flere tidskrifter på esperanto og har desuden radioudsendelser på dette sprog. Er man lige så positiv om 50 år?
Selv om mange håber på engelsk så må de acceptere at dette sprog aldrig vil få acceptance som fälles internationalt sprog. Delvis ville bl.a. de spansk- og fransktalende lande aldrig acceptere dette og delvis har det en alt for tung kolonial belastning. I bl.a. Indien og Sydamerika er der store grupper som er negative til det engelske sprog af denne senere grund. Og forresten, hvilken af de mange varianter i engelsk skulle vi välge? Oxford English der kun tales af 3 – 5 procent af Eglands befolkning eller måske General American som er den variant som de fleste taler? Ja, der findes en räkke yderligere varianter med forskellig stavning og forskellig udtale.
Det er slet ikke sikkert at to personer, som bägge taler engelsk, kan forstå hinanden. Dette har en engländer, der arbejder som oversättere, fortalt mig.
Den der foreslår engelsk som verdenssprog har enten engelsk som sit modersmål, har ikke sat sig ind i hvor problematisk et sprog engelsk enelig er, eller også har han/hun med meget besvär lärt engelsk og er for doven til at läre et nyt sprog eller også er han/hun et sproggeni, der ikke indser at alle ikke er lige så sprogbegavede.
Ved en undersögelse i seks vesteuropäiske lande kom man frem til at ca. 7 procent af befolkningen kunde forstå en normalt svär engelsk tekst godt.
Den eneste lösning på EU´s sprogproblemer |
Indholdsfortegnelse | Internationale sprog |
© Hans Malv, 2004