At läre esperanto
Hvor mange taler esperanto?
Hvis du er udadvendt og synes om at rejse så bör du läre esperanto. Hvorhen du end rejser så vil du träffe venner som vil vise dig rundt og fortälle om deres land. Noget for verdensrejsende, interrailere, ja, for enhver der vil läre andre kulturer og lande at kende indefra, via de personlige möder som bliver mulige med et fälles sprog.
Der findes ca. 100 tidskrifter på esperanto, hvoraf en del er fag- eller kulturtidskrifter. Radiostationer i bl.a. Polen, Brasilien, Kina, Kuba, Estland, Ungarn og Vatikanstaten har regelmässige udsendelser på esperanto.
Hvis Internettet raserer den geografiske barriere, så raserer esperanto den sproglige. På Internettet kan du på esperanto få mängder af kontakter. På Internettet er der mere kommunikation på esperanto end på dansk trods at Danmark har over fem millioner indbyggere. Der findes mange dygtig frekventerede samtalegrupper på esperanto. Mange välger at udveksle breve. Adresser finder man i de fleste esperantoblade. Man kan også skrive til Koresponda Servo og få adresser til mennesker med samme interesser.
En stor fordel med esperanto er at man selv kan läre sproget med hjelp af gode kursusböger. I mange lande arrangeres der kursus.
En forudsättelse for fremgangsrige sprogstudier er at ofte og regelmässigt bruge sproget. Gentagelse er alt lärendes moder.
Du kan göre en indsats gennem at arbejde for at esperanto bliver udset til EU’ s arbejdssprog. Hvis vi opnår fremgang med dette så er fordelene enorme.
Udgifterne for EU vil mindske med flere milliarder danske kroner om året. For 2003 er udgifterne for de mange sprog 700 000 000 euro men i 2004, når EU udvides, vil de blive over 1 milliard euro. Desuden vil vi få en bedre verden, fordi at forudsätningerne for en dialog mellem folkene, og ikke kun mellem deres ledere, vil öge drastisk. Når faglitteratur, resultatet af videnskabelige undersögelser, brugsanvisninger m.m. også er affattede på esperanto så vil dette höje velstanden på vor jord eftersom ingeniörer, lärere m.fl. i de små sprogs lande på en helt anden måde end nu vil få mulighed at fölge med i udviklingen.
”Under de to näste generationer vil vi sandsynligvis få ligeså mange nye forandringer i verden som vi tilsammen har haft siden Jesu födsel.” (Gunnar Adler-Karlsson, nationalökonom og professor i samfundsvidenskab.)
”Hvis vi ikke vil gå bagläns så må vi löbe” - Pelagius.
At läre esperanto |
Indholdsfortegnelse | Hvor mange taler esperanto? |
© Hans Malv, 2004