Sprog og økonomi

Et radikalt greb

Den 31. juli, 2003, publiceredes en OECD-rapport, hvori det påpegedes at EU-landene må satse på omfattende strukturreformer for at understötte en ökonomisk genrejsning. Ifölge EU´s Lissabonagenda skal EU-området väre verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige år 2010. OECD advarede for at den ambition ville kräve betydelig mere radikale greb end hidtil. Min kommentar er at et virkelig radikalt greb ville väre at indföre et fälles arbejdssprog. Ikke för ville Unionen have forudsätninger for at kunne blive en stärk ökonomisk integrered enhed. Så ville langsomt kommunikationsbarriererne mellem polske, danske og engelske ingeniörer og direktörer forsvinde. Også hvis det ville vare nogle årtier för EU-organerne helt var overgået til et fälles arbejdssprog, så ville det gå betydelig hurtigere inden for virksomhedssektoren, dette på gr.af stärkere ökonomiske incitamenter. At i en ökonomisk union have samme arbejdssprog er meget vigtigere end at have en fälles valuta, selv om dette også er vigtigt. Käre politiker, du har et ansvar for alles og enhvers ökonomi. Tag det.

Uddannelse eller katastrofe

H G Wells sagde at den menneskelige historie bliver mere og mere en konkurrence mellem uddannelse og katastrofe.

USA, en federation af 50 stater, er verdens förende industriland. Stärkt bidragende hertil er at man i alle 50 stater forstår samme sprog og at landets sprog er blevet det dominerende internationale sprog når det gälder såvel internationale politiske relationer som forretningsvirksomhed, teknik og forskning.

En amerikaner behöver ikke at bruge årevis af sine ungdomsår til at läre fremmede sprog selv om han vil blive forsker eller ingeniör. Hvorfor skulle han det? Det må derimod de som ikke har engelsk som modersmål. Dette medförer et stort handicap i forhold til de engelsktalende som ikke behöver “ødsle tid “ på at studere sprog. Alligevel vil de engelsktalende ikke forstå alt når de som erhvervsvirksomme läser faglitteratur eller tar på internationale kongresser, hvor sproget er engelsk.

Historie er også vigtigt

Dette sproglige handicap vil, hvor mange år vi end tvinger vore unge at läse sprog, ikke bare bestå men t o m. öge, på gr. af en accelererende teknisk udvikling i en mere og mere komplicered verden. Flere af de år vore unge tvinges läse fremmede sprog skulle de i stedet kunne egne til fx erhvervsuddannelse, historie, litteratur, matematik eller arbejde. For kommende generationer vil sprogkundskaber blive mere og mere vigtige. Men kommende generationer vil have de samme begränsede hjerner som vi har. Hvordan vil de kunne klare kravet på ögede sprogkundskaber? Jo, om vore politikere vil så kan problemet löses på en smidig måde. Der findes nemlig et internationalt sprog som er meget let lärt. Om EU´s politikere ville göre dette sprog til EU´s arbejdssprog så ville dette sprog snart blive verdens fälles sprog for international kommunikation og videnskab.

Den sandsynligvis vigtigste forklaring til variationer i ökonomisk tilväkst mellem forskellige lande med ensartede politiske systemer, er graden af kundskabsniveau d v s. uddannelse hos folkene. Det betyder at hvis de unge i et land må bruge alt i alt to år af sin skolegang til at läre engelsk för de kan gå ud i arbejdslivet, så vil de lande, hvor de unge har engelsk som modersmål, få en betydelig bedre ökonomisk udvikling.

Der findes naturligvis ogå andre faktorer der er vigtige for ökonomisk tilväkst som fx frihed fra korruption, god infrastruktur, stabile spilleregler for markedet, et höjt investeringsniveau og omkostningsniveau i forhold til konkurrentlandene.

Mislykket international handel

Enten vi vil det eller ej så må vi acceptere at der ikke längere findes nogle rent nationale ökonomier og at vi går mod en mere og mere integrered global ökonomi. Handel mellem lande kräver kommunikation mellem sälgere og köbere, der i sin tur kräver et sprog som bägge parter forstår så godt at der ikke bliver misforståelser. Hvor mange foretningsopgörelser har ikke lavets mellem fx svenskere der har talt dårlig engelsk og japanere som har talt ligeså mangelhaftig engelsk? Ifölge det internationalt arbejdende advokatfirma Baker McKenzie, som har kontorer i 35 forskellige lande, er misforståelser sandsynligvis den störste grund til mislykket international handel.

Sprogvanskeligheder vanskeliggör handelen mellem verdens lande og at oversätte koster mange penge. Omkostninger som til slut må betales af verdens hushold. Sprogforvirringen koster verdens mennesker mange milliarder kroner årlig. Vil du göre noget ved det? Jeg vil.

Fattige lande har ikke råd til dårlige forretninger

Fattige lande skal ikke behöve göre dårlige internationale forretninger på gr. af manglende sprogkompetance.

Om verdens skoleungdom får läre esperanto i stedet for at under flere år tärpe et sprog som de fleste af dem aldrig vil läre beherske, så vil der blive tid ledig til at läre andre, for landenes ökonomier vigtigere fag og erhvervsrelaterede dygtigheder, noget der vil resultere i en forhöjelse af alment dannelsesniveau og almen levestandard. Der vil også blive tid til overs for studium af det egne sprog og den egne historie.

Undersögelser viser at handel og investeringer er större mellem områder som har et fälles sprog. Godt nok skal esperanto ikke erstatte noget lands modersmål. Tvärt imod, en af grundene med esperanto er at det skal medvirke til bevaringen af de forskellige sprog, men, i et fremtidigt EU eller i en fremtidig verden, hvor alle eller de fleste behersker to sprog, deres eget og esperanto, der vil det ikke längere findes nogle sprogbarrierer. Dette vil utvivelagtigt gavne handel, investeringer og velstand.

Alle frie folks fälles internationale sprog

Om alle jordens folk frit kan kommunicere med hinanden, så lägger det op til at man giver og tager af ideer og tanker og en international solidaritet som kun de styrende i ufrie stater har grund til at frygte. Naturligvis vil indbyggerne i disse lande ikke kunne få läre alle frie folks fälles internationale sprog, ikke under de förste år, men ikke noget land kan klare sig uden international kommunikation. Esperanto er for övrigt så let at nyhedstörstende mennesker vil läre det enten de må eller ikke.

En mere almen anvendelse af esperanto vil give en hurtigere udbredelse af nye kundskaber, og ny teknik vil hurtigere blive assimileret. Det fremmer studerende og videnskab hvis studenter og videnskabsmänd kan hente information også udenfor det egne sprogområde. En stor del af dagens videnskabsmänd behersker kun deres eget modersmål, enten det er fransk, engelsk, kinesisk, russisk eller spansk.

Alle får det bedre - Det er sandt

Kan vi alle frit kommunicere med hinanden på et neutralt internationalt sprog så vil vi alle få det bedre. Det er derimod ikke godt at et nationalt sprog også bliver det eneste internationale sprog thi så får vi en form af sproglig imperialisme som vil udrydde mange nationale sprog og som vil betyde en global kulturel nivellering, som i sin tur vil udlöse nationale fölelser af utilfredshed og politisk uro rundt om i verden.

Hvis EU vælger esperanto til officielt sprog så vil det betyde uhyre meget for alle fattige lande da deres skoleungdom vil läre esperanto meget hurtigere og billigere end noget andet sprog. Det vil også fremme en global udbredelse af ny velstandsforhöjende teknik. For at en ny teknik skal vinde terrän i et land er det ikke nok med at et mindre antal ingeniörer i hovedstaden har kundskab om den nye teknik.

Tyve gange så mange sprog

Mange dannede afrikanere stötter esperanto og mener at kun esperanto kan forlöse dem fra de gamle koloniale magters sprogtvang og danne vej for ligestillede kontakter med andre lande. I Afrika tales tyve gange så mange sprog som i Europa (ca. 2000 henholdsvis ca. 100) selv om der findes omtrent lige så mange mennesker i de to verdensdele. At indföre esperanto vil blive en gestus af goodwill og solidaritet overfor fattige lande rundt om i verden. Fattige lande har ikke råd til at lade elever läse engelsk i flere år, og desuden til näppelig nogen gavn. Esperanto som internaionalt sprog ville betyde ögede internationale kontakter, ikke mindst mellem de fattigere lande. Så har fx de forskellige afrikanske lande ikke kunnet blive enige om et fälles sprog for kontakten mellem dem.

Det er bedre at väre rask og rig end syg og fattig

Hvis vi kan enes om et let lärt fälles internationalt sprog vil dette väre af stor betydning for folkesundheden i alla lande. Også i dit land.

Lad mig forklare.

Et sådant fälles sprog ville fremme at viden om menneskerettighederne (ifölge FN) blev spredt til alle lande. (Se ovenfor.) Når menneskerettighederne respekteres i et samfund vil det medföre en höjere sundhedsgrad. Det er nemlig således at menneskerettighederne skal väre opfyldt for at velbefinde og sundhed er tilstede. Retten til sundhed kan ikke ses isoleret.

Et fälles internationalt sprog ville gavne en hurtig udbredelse af ny medicinsk teknologi til alle verdens lande og gavne og billiggöre uddannelse og videruddannelse af läger, sygeplejersker og andet medicinsk personale.

Et fälles internationalt sprog ville gavne alle landes ökonomiske udvikling. Se ovenfor. Ökonomi og social udvikling er afgörende faktorer i udviklingen af sundhed. Men her er der tale om en vekselvirkning. En effektiv sundheds- og sygepleje fremmer et lands ökonomi. Når et lands ökonomi forbedres giver det mulighed for at udvikle en velfungerende infrastruktur, der igen er med til at forbedre sundhedstillstande hos befolkningen, som igen fremmer ökonomien osv.

Med infrastruktur menes velfungerende skoler, veje, jernbaner, lufthavne, havne, kraftvärker, distribution av el og vand samt kloakering, renovation, telefonforbindelser osv.


© Hans Malv, 2004