At oversätte er ikke let
Sprog og økonomi
Verden behöver et fälles accepteret internationalt sprog. Om vi i EU beslutter os for et let lärt sådant så vil den övrige verden også göre det, på gr. af EU´s store internationale betydning og det engelske sprogs forskellige indeboende vanskeligheder, som fx en räkke forskellige udtalevarianter. Enighed giver styrke. Der er mängder med eksempler på hvorfor verden behöver et fälles internationalt sprog. Nogle eksempler:
I 1994 sank bil- og passagererfärgen Estonia i Östersöen og 859 mennesker omkom. Den svenske bestyrelse for psykologiskt forsvar, SPF, kunne efter katastrofen pege på omfattende skavanker med deraf fölgende faremomenter hvad gälder kommunikationen ved redningsarbejdet, noget der også vanskeliggjorte redningsarbejdet. Redningsarbejdet ledtes nemlig på tre sprog, engelsk, finsk og svensk. Sprogforvirringen var fx stor mellem de svenske og de finske helikopterförere hvad som også kom til at medföre fare for helikopterbesätningerne. SPF´s interwiewer med helikopterförerne afslörede at de ikke fuldt ud klarede at kommunicere på engelsk og når samtalerne förtes på finsk så forstod ikke de svenske förere. Det her er yderligere et argument for esperanto. Det forstår sikkert du men spörgsmålet er om vore politikere nogensinde vil forstå det, eller agere som om de forstod det. Det er derfor som vi almindelige må agere i dette spörgsmål og kräve at vore politikere handler. Näste gang kan det väre dig det gälder.
Adskillige episoder er indtruffet uden for Sveriges kyster, som fx fartöjskollisioner, på gr. af manglende kundskaber i engelsk hos kommandoen på de fremmede fartöjer.
På gr. af gentagne episoder, som fx kollisioner, i forbindelse med opförelsen af Öresundsbroen, tvingedes den danske kystbevogtning at ansätte en russisktalende tolk.
I marts 2001 skete der en togulykke, som krävede otte menneskers liv. Ulykken skete på gränsen mellem Belgiens to sprogzoner, den franske og den flamske. En advarsel fra en fransktalende distriktschef i Wavre fire minutter för ulykken kunne ikke forstås af hans flamske kollega i Leuven. Alt ifölge den flamske avis De Morgen.
I 2002 gennemförtes terrorövelsen Euratox i Frankrig med over 2000 deltagere fra seks forskellige EU-lande. Naturligvis blev der store samarbejdsproblemer på gr. af at deltagerne talte forskellige sprog.
I en mere og mere rörlig verden vil antalet katastrofer med international anknyttelse öge. At forlange at redningspersonale i psykisk anstrengte situationer skal kunne kommunicere på det svärt lärte sprog engelsk er ikke realistiskt. Vil EU´s politikere tage sit ansvar i dette spörgsmål? Nej, naturligvis ikke – hvis ikke du kräver at de gör det.
EU er begyndt at bygge op en fredsskaffende styrke på 60 000 mand. Bör ikke alle i en indsatsstyrke kunne kommunicere godt på et og samme sprog? I ekstraordinäre situationer er ikke skoleengelsk tilsträkkelig og tid til at slå i ordböger er der ikke. Det kan gälde liv eller död og Europas sikkerhed. Ved tidligere fälles övelser, af forskellig art, har arbejdet vanskeliggjorts på gr. af sprogproblemer.
Chefen for det Svenske rigskriminalpolitis efterretningsväsen, Christer Ekberg, opgiver at den internationale kriminalitet hele tiden flytter frem sine positioner i EU og at samarbejdet i EU for at bekämpe kriminaliteten bl.a. vanskeliggöres af sprogbarrierer, ifölge avisen Sydsvenska Dagbladet 23. maj 2003. En overgang til esperanto vil vanskeliggöre arbejdet for den organiserede internationale kriminalitet. Kriminaliteten rammer os alle. Er dette et argument for vore politikere at eliminere sprogbarriererne? Nej, det er der vel ingen der tror.
At oversätte er ikke let |
Indholdsfortegnelse | Sprog og økonomi |
© Hans Malv, 2004