FN har store sprogproblemer
At läre sit modersmål
Også hvis du ikke er svensk, bör du ikke springe over dette afsnit for det er vigtigt. Hvad der föres frem her gälder ikke bare for mit sprog, svensk, uden kan tillempes på et stort flertal af verdens sprog, inklusive dansk og norsk. Vi må väre lojale mod hinanden. Vejen til en verden med nogle få sprog vil väre fuld af modsätningsforhold og social uro.
Der sker en sproglig engelsk kolonisation af verden. Det er ikke forkert med politiske, kulturelle og tekniske inflydelser udefra, omvendt er de berigende. Men på gr. af en accelererende engelsksproglig påvirkning er engelsk blevet en trussel mod vort svenske sprog og vor svenske kultur. Flere svenske sprogvidenskabsmänd tror at allerede om et par generationer vil det engelske sprog väre det dominerende sprog i Sverige. Og så vil det ikke bare väre sproget der er dominerende uden også dets kultur.
Det er en realitet, ifölge sprogforskerne, at tusindvis af sprog vil forsvinde under de närmeste hundrede år.
Det er vanskeligt at man i Sverige i forskellige sammenhäng er holdt op med at bruge svensk til fordel for engelsk. Engelsk har under de seneste årtier i öget udsträkning taget over inden for forskning og höjere uddannelse, särlig inden for naturvidenskab, medicin og teknik.
Gennem udbredning af engelsk er man i Sverige begyndt at advare for sproglige ”domänetab”, hvormed menes at hele områder inden for videnskab og kultur mere eller mindre går tabt.
Når det gälder de medicinske videnskaber, så findes der uroväkkende advarselssignaler som
Akademiske afhandlinger skrives over hoved i alt större omfattelse på engelsk, t o m. sådane som har nordiske sprog som fag.
For afhandlinger på svensk er et engelskt resumé obligatoriskt men for afhandlinger på engelsk kräves ikke noget resumé på svensk.
Hvordan foregår det når et sprog svinder hen og dör? Når man ophörer med at bruge et sprog i et virksomhedsområde ophörer sproget at udvikles som kommunikationsmiddel inden for dette område. Eksempelvis skabes der ikke nogle nye ord for nye foreteelser. Bruger vi ikke svensk inden for fx medicinsk forskning vil det efterhånden blive svärt at tale og skrive på svensk om de seneste opdagelser, også ved de lejligheder da det af forskellige grunde er velegnet at göre dette. Der er så sket et domänetab – svensk er ophört med at väre et brugbart sprog for at beskrive dele af den medicinske kundskab. Går udviklingen videre, fx sådan at medicinstudenter helst undervises på engelsk, kan hele området gå tabt for det svenske sprog.
Den svenske sprognävn uroer sig over at hele ”domäner” vil kunne blive helt tömt på brugbar svensk: I bank-, finans-, data- og IT- verden savnes ofte svenske ord og udtryk ligesom inden for den mere og mere internationaliserede politik. Det er ikke ualmindeligt i Sverige at forskning og uddanelse bedrives på engelsk.
Engelsk er efter EU-medlemskabet begyndt at dominere mere og mere. På mange svenske arbejdspladser inden for industri og handel er engelsk koncernsproget, dvs. det eneste skriftsprog og det dominerende talesprog. Svensk bruges kun når to svenskere mødes over en kop kaffe.
Det som foregår er en svækkelse af svensk som det samfundsbærende sprog.
Jeg læste om en mand, der i belgiske aviser havde indsamlet 500 forskellige jobannoncer, hvor man af den jobsøgende krævede at han/hun var “English native speaker“, dvs. havde engelsk som modersmål. Sådanne annoncer er også forekommet i andre europæiske lande, bla. Norge.
Domänetab til engelsk vil bl.a. medföre at store dele af befolkningen bliver udelukket fra en demokratisk samfundsdebat og fra vigtig viden. Sådane domänetab skaber vanskeligheder. Fx bliver det svärt at sprede kundskaber uden for specialistgrupperne. Dette giver dårligere muligheder til indsyn i den videnskabelige forskning, hvad bl.a. vanskeliggör mulighederne for en nödvendig almen debat om forskellig problematik. Önsker vi at fremtidens naturvidenskabsmänd skal väre udelukkede med deres kundskaber fra fx miljö- og sundhedsdebatten i deres hjemmelande kun fordi at de ikke formår at dele med sig af sin viden på deres modersmål.
Kontakten mellem amatörer og eksperter kan vanskeliggöres hvis et danskt og et norskt fagsprog ikke findes tilgängeligt. Det er vigtigt at I på dansk og norsk kan debattere om såvel genetik som nationalökonomi. Muligheden for virksomhederne at kunne bruge nye opdagelser bliver mindre hvis ikke nye kundskaber spredes på dansk, norsk og andre sprog.
Domänetab spreder sig let videre i en slags kädereaktion. Vi ser i dag sådane tendenser i Sverige. Undervisning i engelsk bliver eksempelvis mere og mere almindelig på gymnasier og i grundskoler, bl.a. med henvisning til at engelsk dominerer inden for store dele af den höjere uddannelse.
Skulle mange områder gå tabt for det svenske sprog, vil det stärkt virke tilbage på det svenske samfund. Vi kan ende i en situation hvor engelsk er sproget for det offentlige (skole, arbejdsliv, administration m.m.) medens svensk er sproget til brug i hjemmet og den informelle omgangskreds. En sådan situation med et ”höjsprog” og et ”lavsprog” er ikke helt ualmindelig. Vi finder den bl.a. i lande med en kolonial fortid hvor det gamle kolonialsprog bruges fx inden for uddannelsesystemet medens folkeflertalets modersmål er et andet sprog. Erfaringerne fra sådane lande opfordrer ikke til efterfölgelse. Tvärtimod er de enetydigt negative: Dårlige uddannelseresultater og sociale spändinger.
Du synes at jeg overdriver, men desvärre, det gör jeg ikke.
Som opgave for Nordisk Ministerråd har ti sprogforskere undersögt forholdet mellem engelsk og de nordiske sprog. Resultatet fremvises i bogen ”Engelska språket som hot och tillgång i Norden” (= Det engelske sprog som trussel og plus i Norden), som er skrevet af journalisten Renée Höglin med forskningsrapporterne som baggrund. Initiativtager til projektet er Olle Josephson, forstander for det svenske sprogvävn. Hvis det falder dårligt ud, siger Josephson, bliver engelsk et udelukkende sprog for eliten, hvor forskerne forsker på engelsk, virksomheder ledes på engelsk, eliten sätter sine börn i engelsksprogede skoler, ser på engelsksprogede TV-kanaler og läser engelsksprogede aviser. Sprogforskel bliver klasseforskel. Desuden er der risiko for at de nordiske sprog vil ophöre med at udvikles på en räkke af områder.
Den pågående snigende ruinering af det svenske sprog vil på sigt medföre en opdeling mellem de som behersker engelsk og de som ikke gör det. Det svenske sprog vil blive en barriere. Svensk vil ikke längere fungere som et eget og rigt fällesskabssprog. Dette vil udgöre en trussel mod vort demokrati. Den dag man indrömmer dette vil det väre for sent at indföre esperanto. I stedet vil den eneste rimelige foranstaltning blive at forbedre den fälles skoleundervisning i engelsk, ved at lade, til at begynde med en del, og senere hele skoleundervisningen ske på engelsk, dette fordi at vi ikke skal komme efter i en mere og mere internationalisered og konkurrencebasered verden. Det som gälder er ”konkurrer eller dö” og svensk vil ikke kunne tage op konkurrencen med engelsk. Klarer vi os ikke i den hårde konkurrence på verdensmarkedet så vil vi ikke kunne bevare vort udviklede velfärdssystem. Vi vil ikke kunne klare den hårde konkurrence på et mere og mere teknikbaseret verdensmarked hvis ikke langt flere behersker engelsk ubehindret.
I Sverige sätter flere og flere foräldre sine börn i engelsksprogede gymnasier. Jeg har hört flere sproglärere sige at de mödt foräldre som har ment at det ikke var så vigtigt om deres börn lärte svensk godt, det vigtige var at de lärte engelsk godt. Måske ville det i en mere og mere engelsksproged verden väre til fordel for vores börn hvis hele undervisningen allerede i folkeskolen skete på engelsk?
Som engelsksprogede ville vi med större kraft kunne agere i EU.
Et engelsktalende EU sammen med USA, Canada, Australien med flere lande ville marginalisere de fleste andre sprog og ville forhåbentlig på sigt före til en engelsktalende verden. Hvad der i sig ville betyde en bedre verden, fordi jeg tror at en verden hvor alle kan udbytte tanker med hinanden, er en bedre verden.
Et bytte af sprog fra svensk til engelsk ville, under en lang overgangstid, betyde store prövelser på det svenske samfund. Klasseforskelle og etniske modsätninger ville blive skarpere. Med sproget organiserer vi viden og erfaringer. Derfor ville et sprogskifte betyde enorme kundskabstab hvilket ville medföre at vi under en lang tidsperiode ville have svärere at hävde os internationalt.
Svenske forskere må kunne engelsk for at Sverige skal forbli en fremstående forskningsnation. Dette står ikke i modsätning til at svenske forskere vil kunne tale og skrive om deres emner på svensk.”Modersmålet er selve drivehjulet i den sproglige og mentale apparat”. For at nå bedste resultat bör forskere skrive på deres modersmål og siden bruge oversättere. Man er mest genialisk på sit modersmål, ifölge fremstående svenske sprogeksperter.
Sverige har mange indvandrere. I et flersproget og flerkulturelt Sverige er der brug for et fälles sprog, og det burde väre svensk. Derfor er det vigtigt at elever med andet modersmål gives muligheder at ordentligt läre svensk. Ellers vil svensk blive betragtet som et overklassesprog og de sproglige minoriteter vil välge engelsk som fälles sprog. Lignende tendenser har man allerede kunnet notere blandt talere af minoritetssprog rundt om i Europa.
Selvfölgelig må engelsk bruges og tilmed dominere inden for mange domäner. Internationaliseringen af videnskab og arbejdsliv gör ofte engelsk til det eneste mulige arbejdssprog. Problemet opstår når det ikke längere er muligt at bruge svensk inden for en domäne, når vi ikke längere kan skrive og tale om avancered computerlinguistik, genteknik, familieret eller landbrugsökonomi på svensk. Så begynder fordumningen og de sociale forskelle - jo större jo flere domäner som rammes. Et sprog som gennemgår rigtig mange domänetab forvises til sidst til familielivet, ceremonierne og det lokale frilandsmuseum.
Det er idag vi må välge sprog, for i morgen er det for sent. Vi må vide hvad der sker og tage ansvar for vor egen skäbne. Et EU med 24 officielle sprog vil fungere dårligt. Udgifterne for tolke og oversättere vil blive urimelige og det er helt urealistisk at tro at der vil findes ökonomiske og menneskelige resourcer til at oversätte alle möder og dokumenter til alle sprog. Et ja til et EU med 24 officielle sprog er i realiteten et ja til en verden mere og mere domineret af det engelske sprog og den engelske kultur, og et nej til et multietniskt Europa.
FN har store sprogproblemer |
Indholdsfortegnelse | At läre sit modersmål |
© Hans Malv, 2004